Hvordan foregår et terapiforløb?

Først og fremmest ønsker jeg at skabe et professionelt og trygt rum, hvor du føler der er plads til lige det du kommer med. Mit formål er at skabe ro og varme til at du har mod på at dele de udfordringer og det der er svært ved dem. Jeg er ikke eksperten i dit liv, men jeg kommer med med min faglige viden, om menneskers måde at være i verden på rent følelsesmæssigt og mentalt. En viden vi bruger til at se på dit liv med nysgerrighed og mulighed for at skabe større forståelse.

Min terapeutiske retning

Jeg anvender primært en kognitiv tilgang til terapien, men bruger også elementer fra den eksistentielle terapi. Kognitiv tilgang bygger på forståelse af menneskers tankemønstre, herunder hvordan de er udviklet overtid.

Kompetencer

Du kan på min side under kompetencer læse om forskellige psykologiske fænomener, diagnoser og problemstillinger, som jeg arbejder med.

Du kan læse om følgende:

  • Stress og belastningsreaktioner
  • Ungdomslivet
  • Depression
  • Angst
  • Sorg og dødsfald
  • Barnløshed
  • Forældreskabet

Sundhedsfaglige personer anvender ofte faglige begreber og diagnoser til at beskrive de tilstande, mennesker oplever, føler eller mærker. Selvom disse betegnelser er vigtige i en professionel sammenhæng, kan de som almindeligt menneske være svære at forstå og relatere til i praksis. Det kan skabe afstand til ens egne oplevelser og gøre det uklart, hvad det egentlig betyder for én selv. Formålet med sidenrne er derfor at oversætte den psykologiske viden til et mere tilgængeligt sprog, så du som læser kan opnå en større forståelse for både begreberne og dine egne reaktioner, samt skabe dig en umiddelbar ide om hvordan jeg som psykolog ser dem.

Jeg håber du vil læse med.